Værktøj 02 · Motivation er en startmotor

Forandringens håndtag sidder indvendig

Du kender det godt. Den nye vane, der startede flyvende. Løbeskoene, refleksionen, den ugentlige status. To uger senere var den væk, og tilbage stod følelsen af, at det nok var dig, der ikke ville det nok.

Det var det ikke. Motivationen var der. Det var strukturen, der manglede.

I Værktøj 1 fandt vi håndtaget: bevidstheden om det arbejde, ingen ser. Men bevidsthed er ikke nok. Indsigten sidder indvendig. Strukturen, der skal bære den, bygges udenom.

Det gode budskab: du skal ikke finde mere viljestyrke. Du skal indrette din hverdag, så vanen ikke har brug for den.

Andet værktøj i en samling, der bygges løbende. Bygger videre på Værktøj 1, Det usynlige arbejde, men kan læses alene.

01 / 03

Vanen der druknede

På et tidspunkt som leder arbejdede jeg med tre forskellige forretningsområder om at drive opgaver på tværs af organisationen. Jeg havde fat i 10-15 konsulenter uden for mit eget mandat, som hver især skulle overbevises om at levere tid eller opgaver ind, så vi kunne bygge noget konkret sammen.

Motivationen fejlede ingenting. Jeg troede på det, og jeg ville det.

Men min energi blev drænet. Jeg havde svært ved at holde hovedet oven vande, fordi jeg havde fokus for mange steder på én gang. Og jeg kunne mærke det på arbejdet: Kvaliteten begyndte at blive middelmådig, ikke i nærheden af det niveau, vi ellers holder os selv oppe på.

Så jeg gjorde noget, der føltes forkert i situationen. Jeg skruede ned. Ikke i det skjulte, men ansigt til ansigt med konsulenterne i mit eget team. Dem der sad og ventede på, hvordan vi sammen kunne drive deres område og deres portefølje stærkere frem. Jeg fortalte dem, at deres område fra min side ville blive prioriteret lavere i en periode, og at jeg nok skulle finde lavpraktiske opgaver i mellemtiden, indtil der var båndbredde til at skrue op igen.

Med vilje
SAG #TRE-OMRÅDER Status: På pause
Områder: 3 Konsulenter: 10–15 Genoptages: ved båndbredde

Skruede åbent ned for engagementer på tværs. Prioriteringen meldt direkte til teamet, med en plan for at skrue op igen.

Viljen tabte ikke den kamp. Friktionen vandt: for mange områder, for langt mellem leddene, for lidt indbygget incitament hos dem, der skulle levere. Ingen mængde motivation kan udligne det hul.

Det er den ærlige version af, hvordan vaner og forsæt dør.

Ikke med en beslutning. Med en udsivning.

02 / 03

Hvorfor motivation taber

Tre mekanismer, og de rammer ikke kun mig.

AMotivation er en startmotor, ikke en driftsmotor

Den giver en flyvende start. Og så brænder den ud efter en uge eller to, når resultaterne ikke er så store, som vi havde håbet. Det er ikke en karakterbrist. Det er sådan, motivation virker: den er bygget til at sætte i gang, ikke til at holde kørende.

BFriktion vinder over vilje

Hver gang en vane kræver, at du selv husker den, selv finder tiden, selv overbeviser andre om at spille med, taber den lidt terræn. Ikke fordi du ikke vil, men fordi hullet mellem intention og handling skal krydses forfra hver eneste gang.

CUden delmål kan fremdrift ikke mærkes

Hvis den første rigtige status først kommer efter et halvt år, kan ingen huske udgangspunktet. Så føles indsatsen som ingenting, selv når den har flyttet noget. Og det, der føles som ingenting, stopper man med.

Læg mærke til, at ingen af de tre handler om at ville det nok.

Det er ikke viljen, der er underdimensioneret. Det er konstruktionen.

03 / 03

Designet

Min egen vending kom, da jeg holdt op med at stole på, at jeg selv ville huske det, og begyndte at indrette mig efter mine egne mønstre i stedet. Jeg ved, hvordan jeg fungerer: jeg skal forholdes til noget konkret, helst med en deadline, ellers drifter jeg ud i for mange ting på én gang. Så det byggede jeg ind.

Princippet er push frem for pull. Vanen skal komme til dig, ikke vente på at blive hentet.

SAG #DIN-VANE Status: Under opbygning
Greb: fire Rækkefølge: fast Viljestyrke: ikke påkrævet

1Gør det konkret

Ikke "jeg vil reflektere mere", men "jeg besvarer ét spørgsmål på skrift". En vane skal være en opgave, man kan afslutte, ikke et tema, man kan kredse om.

2Giv det et tidspunkt

Fast dag, fast klokkeslæt, i kalenderen som en aftale med dig selv. Ikke "når jeg får tid", for det får du ikke.

3Lad det komme til dig

En påmindelse, et fast punkt før 1:1'en, en modtager der forventer noget. Pointen er, at du skal forholdes til vanen, ikke huske den. Det er hele forskellen på push og pull.

4Sæt delmål, der kan mærkes

Ikke "om et halvt år", men "fire uger i træk". Løbende fornemmelse af fremdrift er det, der erstatter motivationen, når den slipper op. Og som bonus: det giver ro. Fornemmelsen af at vide, hvad der ligger lige for, i stedet for at hoppe rundt i opgaverne som en høne uden hoved.

Det femte greb

Skru ned med vilje, ikke ved udsivning

Det er det greb, ingen taler om. For alle planer handler om at bygge op, og ingen om, hvad man gør, når der er for meget.

Når der er for meget, så sig det højt, prioriter åbent, og sæt vanen på pause med en plan for at skrue op igen. Det var det, jeg gjorde med de tre forretningsområder, og det føltes forkert i situationen. Men det gav teamet vished i stedet for tavshed, og det gav mig båndbredden tilbage.

En tidligere chef gav mig en formulering, jeg har holdt fast i siden:

Videregivet · fra en tidligere chef
"Kapacitet er ikke, hvor meget du har i gang på én gang. Kapacitet er, hvor dygtigt du absorberer det, der kommer ind, og prioriterer hver enkelt opgave, så den har fokus nok til at skabe et godt resultat."

Med den definition er en bevidst pause ikke et kapacitetsproblem. Den er kapacitet.

En bevidst pause er design. En udsivning er et nederlag, der venter på at blive til skam.

Forskellen er ikke, hvad du gør. Det er, om du har besluttet det.

Og det er her, den ugentlige refleksion fra Værktøj 1 viser sin anden funktion. Den er ikke kun synliggørelse. Den er det, der gør, at du kan se presset udefra, mens det står på, og prioritere roligt i stedet for at reagere. Det refleksive er ikke en pause fra arbejdet. Det er den del af arbejdet, der gør resten muligt.

Hvad er det næste

Værktøj 1 gav dig spørgsmålet og modtageren. Dette værktøj giver refleksionen et sted at bo i din uge. Det næste, Når hvorfor bliver en anklage, handler om at vende dine spørgsmål i 1:1'er, så de peger udad i stedet for indad.

Indtil da, ét spørgsmål:

Hvilken vane har du opgivet, som aldrig fik en struktur at bo i?

Lasse B. Schnipper

Jeg hedder Lasse. Selverklæret introvert, tillært ekstrovert. Jeg har brugt knap 15 år i IT, de seneste fem som leder. Jeg var engang den, der ventede til jeg kendte folk, før jeg talte. I dag vælger jeg selv hvornår, og det valg er hele forskellen. Mellem Møderne er mit arbejde med at gøre stille kompetence synlig, uden at nogen skal spille en anden.

Arbejder du eller dit team med det samme, og vil du længere end den ugentlige refleksion, så skriv til mig på lasse@mellemmoederne.dk. Teoretisk læner værktøjet sig op ad adfærdsdesign, blandt andet Morten Münsters arbejde.

Vil du have værktøjet som PDF?

Den her side kan du altid vende tilbage til. Men vil du have værktøjet som PDF, til at printe, gemme eller dele med dit team, så skriv til mig, hvilket værktøj du ønsker, så sender jeg det.

Send en mail med "håndtag" i emnefeltet til lasse@mellemmoederne.dk, eller brug knappen herunder. Skriv gerne én linje om, hvad der fik dig til at hente det. Det er ikke et krav. Men det er tit dér, den gode samtale starter.

Send mig værktøjet som PDF