Værktøj 01 · Det usynlige arbejde

Forandringens håndtag sidder indvendig

Du har set det før. Den dygtigste i rummet, som ikke fik ordet. Ikke fordi vedkommende manglede kompetence, men fordi ingen andre kunne se, hvad de allerede vidste.

Det er ikke retfærdigt. Men det er sådan systemer virker. En organisation reagerer på det, der er synligt. Ikke på det, der er sandt.

Hvis du er typen der venter til du kender folk, før du taler. Typen der er mere optaget af opgaven end af at blive set løse den. Så er dit potentiale sandsynligvis usynligt for præcis de mennesker, der skal beslutte, om du får lov at bruge det.

Det gode budskab: håndtaget sidder indvendig. Du skal ikke blive en anden. Du skal blive bevidst om det, du allerede gør, og turde sige det højt.

Første værktøj i en samling, der bygges løbende. Skrevet ud fra egne erfaringer med skiftet fra tekniker til leder.

01 / 03

Det usynlige arbejde

Som tekniker kunne min værdi tælles. Løste sager, tilfredse kunder, ting der virkede. Hver uge havde et facit.

Så blev jeg leder, og facittet forsvandt.

Kort efter mistede vi en af vores store kunder. Et team af solide, loyale specialister, som havde bygget deres faglighed op omkring én type arbejde i over ti år, skulle pludselig redefinere sig selv.

Vi traf et valg. I stedet for at genopbygge det samme, bare med en ny kunde, byggede vi teamet om. Væk fra det kundespecifikke og over mod processer, kundeservice og kultur som det bærende. Måden vi håndterede overleveringer på. Måden vi kommunikerede på. Måden vi tog ansvar på, også når opgaven ikke sad i skabet fra start.

Det tog år. Og det virkede. Teamet voksede fra ét snævert fagområde til fire, alle med solid understøttelse.

Men prøv at finde det arbejde i en opgørelse. Det findes ikke.

Intet sagsnummer
SAG #——— Status: Usynlig
Oprettet: for 4 år siden Kategori: Rammearbejde Krediteret: Ingen

Byggede rammen om til, at teamet kunne bære fire fagområder. Skiftede fundamentet fra den konkrete opgave hos den enkelte kunde til service, processer og kultur.

Rammearbejde har ikke et sagsnummer.

Det er det første, der sker, når man går fra at udføre til at lede: ens vigtigste arbejde flytter ind i det usynlige. Og det gælder ikke kun ledere. Det gælder alle, hvis værdi ligger i det, der ikke går galt.

02 / 03

Hvorfor det forbliver usynligt

Tre mekanismer holdt arbejdet usynligt. Jeg tror ikke, de er unikke for mig.

ADet gode rammearbejde ligner held

Da rosen begyndte at komme, kom den på anden hånd, og den handlede om teamet:

Videregivet · fra en kollega
"Vedkommende er bare hamrende dygtig og så behagelig at arbejde sammen med."
Videregivet · fra en projektleder
"Uanset hvem vi tager fat i, bliver der taget ansvar."
Videregivet · fra en anden afdeling
"Kunden bliver aldrig tabt hos jer."

Hvert eneste ord var fortjent. Kollegaerne i teamet har leveret et kæmpe stykke arbejde. Men ingen af sætningerne nævnte rammen. Godt rammearbejde føles udefra som om, teamet bare er godt. Fingeraftrykket forsvinder ind i resultatet.

BLøse ord æder skarpt arbejde

Udadtil hed alt det, vi lavede, bare "application management". Så bred en paraply, at der opstod en stiltiende konsensus om, at vi kunne opsluge hvad som helst. Det lyder som et kompliment. I praksis betød det, at opgaver landede hos os uden de oplæringstimer, der skulle til, at projektledere gik skuffede fra samtaler, fordi de troede alt var på plads, og at dygtige kollegaer i perioder følte sig som sagshåndteringspedeller i stedet for at bygge på deres faglighed.

Når din værdi ikke er præcist beskrevet, bliver den defineret af andres antagelser.

CArbejdet taler ikke for sig selv

Jeg regnede med, at det gjorde. Det gør det ikke. Det har aldrig gjort. Arbejde er stumt, indtil nogen sætter ord på det, og hvis du ikke selv gør det, er der ingen garanti for, at andre gør det rigtigt.

Læg mærke til forskellen på de tre. De to første sidder i systemet: i måden resultater bliver aflæst på, og i måden opgaver bliver beskrevet på. Dem ændrer du ikke alene. Den tredje sad hos mig selv.

Det er den gode nyhed. To af mekanismerne kan du ikke styre. Den tredje er håndtaget. Og det sidder indvendig.

03 / 03

Håndtaget

Rådet til folk som mig lyder altid ens: tag mere plads i møderne.

Og det er ikke et dårligt råd. Jeg har selv måttet lære, hvornår jeg bruger min stemme, og hvornår jeg sparer den. Nogle gange taler jeg mindre, fordi det giver plads til andre. Andre gange skal jeg stille mig frem, også når det koster på energien. Vil man lede, formelt eller uformelt, kommer man ikke udenom at udfordre sig selv på, hvornår man agerer udadvendt.

Men bevidstheden om stemmen gjorde ikke mit arbejde synligt. Det, der for alvor flyttede noget, var, da jeg begyndte at skrive. Én ugentlig, skriftlig refleksion, hvor jeg tvang mig selv til at sætte ord på, hvad der faktisk foregik. Ikke hvad jeg havde lavet, men hvad det betød. Det ændrede to ting: mine anbefalinger blev skarpere, og andre kunne pludselig se det arbejde, der før var usynligt.

Værktøjet er enkelt, og det er designet til folk, der hellere vil forberede sig end improvisere:

SAG #DIN-UGE Status: Ny
Oprettes af: dig Frekvens: ugentlig Omfang: 5–10 linjer
Hvad satte jeg i gang i denne uge, som først bliver synligt om tre måneder?
  • Hvad gik ikke galt i denne uge, fordi jeg havde gjort noget på forhånd?
  • Hvad ved jeg om min opgave, mit team eller min kunde, som ingen andre ved, fordi ingen har spurgt?
  • Hvilken antagelse hos andre gjorde mit arbejde sværere i denne uge?
Passer ugens spørgsmål ikke, så brug et af de tre alternativer.

Refleksionen skal have en modtager

Det er modtageren, der gør forskellen. En refleksion i en skuffe er en dagbog. En refleksion med en læser er synliggørelse.

Spørg din nærmeste leder, om de vil modtage den, for eksempel som fast punkt før jeres 1:1. Det er den stærkeste version, fordi det er dér, din værdi bliver vurderet.

Har din leder ikke tiden eller lysten, så send den til mig på lasse@mellemmoederne.dk. Jeg læser med, og jeg kan ikke love feedback på alt. Men det er heller ikke pointen. Pointen er, at du har en, du skal fremlægge for.

Forpligtelsen er halvdelen af effekten.

Hvad er det næste

Det her er det første værktøj i en samling, der bygges løbende. Det næste handler om adfærdsdesign: hvordan du indretter din hverdag, så den nye vane holder længere end motivationen.

Indtil da, ét spørgsmål:

Hvad har du bygget, som virker så godt, at ingen kan se, du har bygget det?

Lasse B. Schnipper

Jeg hedder Lasse. Selverklæret introvert, tillært ekstrovert. Jeg har brugt knap 15 år i IT, de seneste fem som leder. Jeg var engang den, der ventede til jeg kendte folk, før jeg talte. I dag vælger jeg selv hvornår, og det valg er hele forskellen. Mellem Møderne er mit arbejde med at gøre stille kompetence synlig, uden at nogen skal spille en anden.

Arbejder du eller dit team med det samme, og vil du længere end den ugentlige refleksion, så skriv til mig på lasse@mellemmoederne.dk. Næste værktøj i serien lander samme sted som dette: på LinkedIn.

Vil du have værktøjet som PDF?

Den her side kan du altid vende tilbage til. Men vil du have værktøjet som PDF, til at printe, gemme eller dele med dit team, så skriv til mig, hvilket værktøj du ønsker, så sender jeg det.

Send en mail med "håndtag" i emnefeltet til lasse@mellemmoederne.dk, eller brug knappen herunder. Skriv gerne én linje om, hvad der fik dig til at hente det. Det er ikke et krav. Men det er tit dér, den gode samtale starter.

Send mig værktøjet som PDF